- Jeg sender penge til min familie og mine slægtninge i Pakistan, og i år giver jeg også et beløb til en kvinde, jeg har været familiebehandler for, og som er på kontanthjælp, siger 39-årige Lene Naheed Ulfat.

Hun er muslim med pakistansk baggrund, men født i Danmark.

- Det giver mig ro i sjælen at give til dem, der har mindre end mig. Det er en del af islam og en del af min opdragelse. Jeg er vokset op med det som noget naturligt at give penge til fattige i ramadanen og ved eid-festen. I min familie har vi altid givet penge til vores slægtninge i Pakistan, hvor der jo ikke er et socialsystem som det danske, fortæller Lene Naheed Ufat.

- Så selv om jeg er på dagpenge, giver jeg et beløb, der svarer til 2,5 % af værdien af mit guld og de penge, jeg har i banken, tilføjer hun.

Lang islamisk tradition for velgørenhed

Lene Naheed Ulfat er en af mange muslimer, der under ramadanen og ved dens afslutning tænker særlig meget på at gøre noget for de fattige, nødlidende og syge.

Islamiske nødhjælpsorganisationer laver kampagner og indsamlinger, og mange muslimer giver penge til religiøse stiftelser, som deler mad ud til fattige, enker og flygtninge.

Selv om nogle af organisationerne er nye, går traditionen for at give penge til velgørenhed, oftest i forbindelse med festen ved ramadanens afslutning, eid al-fitr, langt tilbage.

Det forklarer Marie Juul Petersen, forsker ved Institut for Menneskerettigheder og ekspert i islam, bistand og menneskerettigheder.

- Der findes inden for islam, ligesom i stort set alle andre religioner, en lang tradition for at yde bistand til fattige. Det gælder både frivillig velgørenhed og den obligatoriske almisseskat, zakat, som alle muslimer, hvis indtægt overstiger et vist beløb, bør betale til de fattige. Enhver almindeligt velhavende muslim har en religiøs pligt til at hjælpe de fattige ved at give 2,5 % af sin formue i zakat, forklarer Marie Juul Petersen.

Fattighjælp kan opfattes som vigtigere end bøn

Zakat er en af islams fem søjler – de andre er trosbekendelsen, bøn, faste og pilgrimsfærd til Mekka. Som sådan er det at hjælpe de fattige en afgørende del af islam, og for mange muslimer endda vigtigere end bøn.

- Muslimernes hellige bog, Koranen, og hadith-litteraturen – beretninger om profeten Muhammeds ytringer og praksis - er fulde af ordsprog og historier, der understreger vigtigheden af at hjælpe mennesker i nød. Det siges for eksempel, at den, der går mæt i seng, mens hans nabo sulter, ikke er en sand troende, siger Marie Juul Petersen.

Særligt under ramadanen bør man ifølge islamisk tradition være gavmild, forklarer forskeren.

- I en hadith fortælles, at profeten Muhammad selv var mest generøs under ramadanen, og at han sagde, at den bedste almisse er den, der gives under ramadanen. Den åndelige belønning, man modtager ved at give velgørenhed i ramadanen, er mange gange større, end den man får for velgørenhed givet på andre tidspunkter af året.

Unge muslimer foretrækker effektive ngo’er

Indsamlingen af zakat varetages i nogle muslimske lande af staten, men de fleste steder er det ikke-statslige organisationer, der modtager og distribuerer zakat og andre bidrag til velgørenhed.

Mange muslimer, der lever i Vesten og har slægtninge i fattigere dele af verden, giver zakat til slægtninge eller lokale organisationer i disse lande. Men et stigende antal vælger at give hjælpen via internationale ngo’er baseret i Europa og USA, vurderer Marie Juul Petersen.

- Hvor de ældre generationer prioriterede at give bistand til familie og bekendte i deres hjemland, er det for mange unge vigtigere, at de penge, de giver, formidles på en effektiv og professionel måde.

I England findes for eksempel Islamic Relief, som blev etableret i 1984. Det er i dag en af verdens største muslimske ngo’er med et budget på over 100 millioner dollars, fortæller Marie Juul Petersen:

- Islamic Relief minder på mange måder om organisationer som Danmission, Caritas og Folkekirkens Nødhjælp og lægger vægt på principper som neutralitet og universalisme. Man insisterer for eksempel på, at bistand skal gives til alle, uanset religiøst tilhørsforhold. Organisationen arbejder i både muslimske og ikke-muslimske lande og har for eksempel ydet bistand til ofre for jordskælv i Haiti og Japan.

Danske muslimer betaler til brønde og forældreløse

I Danmark har organisationen Danish Muslim Aid og forløberen for den, ISRA, siden 1987 leveret nødhjælp og udviklingsbistand til primært muslimske lande og har projekter i blandt andet Afghanistan, Yemen, Marokko, Pakistan, Somalia, Etiopien, Irak, Kenya og Syrien.

Projekterne fokuserer på fattighjælp, skolegang, sundhed og ældrepleje, og hjælpen går ikke kun til muslimer.

Sidste år indsamlede organisationen i alt 11,4 millioner kroner, og heraf blev omkring 2 millioner kroner betalt ind på en zakat-konto, som muslimer kan betale deres zakat til, mens cirka 1 million kroner blev indbetalt af muslimer, der ønskede at give zakat til specifikke formål. For eksempel bygning af en brønd eller hjælp til et forældreløst barn, som de fungerer som sponsor for.

- Over 3 millioner af bidragene i 2015 blev givet som zakat, og af disse blev over halvdelen givet i løbet af ramadanen, forklarer generalsekretær i Danish Muslim Aid, Abdul Wahid Pedersen.

Zakat til træplantning eller mad

Han oplyser, at penge, som indbetales på den særlige zakat-konto, går til projekter, som falder inden for islamiske retslærdes definition af, hvem zakat-skatten skal komme til gode.

- Der er forskellige udlægninger, men vi følger en ret bred fortolkning, som går på, at zakat godt kan gives til at gavne Allahs sag mere bredt ved for eksempel at betale for rent vand, træplantning og uddannelse og ikke nødvendigvis skal gå direkte til fattige mennesker. Men vi har også bidragydere, der ønsker, at deres zakat går til mad og tøj, siger han.

Også muslimer, der har brudt fasten og ifølge traditionen som kompensation skal give et måltid mad til en fattig fastende muslim, kan gøre det ved at donere 50 kroner til Danish Muslim Aid, som så sørger for, at en fattig muslim får et måltid mad.

Betaler kontant for brønde

Organisationen har de senere år oplevet, at et stigende antal især yngre muslimer henvender sig for at betale deres zakat via Danish Muslim Aid i stedet for for eksempel direkte til slægtninge i muslimske lande.

- De giver typisk udtryk for, at de vælger at give via os, fordi de stoler på, at vi når helt ud til mennesker, der virkelig har brug for det, eller fordi deres slægtninge ikke længere har samme behov for hjælp, siger Abdul Wahid Pedersen.

Det er ikke usædvanligt, at folk kommer med store beløb i kontanter, som de har samlet sammen i familien og ønsker at give til for eksempel en brønd.

- Det kan være beløb fra 10.000 kroner op til en 100.000, siger generalsektæren.

Lene Naheed Ulfat giver indtil videre sin zakat direkte til familie og bekendte, der er dårligere stillet end hende selv. Men hun vil også gerne give penge til organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og til Danmarks Indsamling.

- For mig handler det helt sikkert om religion, da det er for Allahs skyld, vi gør det. Men det handler også om at huske på, at andre har det værre end mig, og ved at give 50 eller 100 kroner en måned, hvor jeg selv har få penge tilbage, kan jeg gøre en stor forskel i de menneskers liv, siger hun.

Flere muslimer arbejder frivilligt

Sekretariatsleder i Danish Muslim Aid, Signe Ejerskov, vurderer, at et stigende antal unge muslimer i Danmark engagerer sig i frivilligt socialt arbejde.

- Vi har over 100 frivillige, som er aktive hos os, fordi de ønsker at gøre mere end blot at bidrage med penge. De vil laver fundraising, arbejder med bestemte projekter, ofte i lande, de har tilknytning til, eller fungerer som flygtningevenner, siger hun.

Abdul Wahid Pedersen tilføjer, at det dog ikke er alle muslimer, der giver almisse eller engagerer sig i velgørenhed.

- Det ligger i islam, at man har pligt til at give ud af sit overskud, og det ses jo tydeligt ved, at zakat er en af de fem søjler, siger han.